 |
|
|
 |
|
Fra Broholm til Svendborg
Fra Broholm går turen videre gennem Kohave skoven, forbi Tange Åens udspring, til Gudme Kohave, hvor vi kommer til Inca spejdernes hytter og lejrplads.
Inca spejderne blev oprettet i foråret 1960 af tropsleder Alex Pers og tropsassistenterne Asger Bøge Henriksen, John Dam Hansen og Keld Bundgaard Pedersen. Den 23. juni 1960 blev troppen godkendt af Det Danske Spejderkorps. Allerede i foråret 1962 byggede spejderne en hytte ved Vejstrup åens udløb, der i mange år var hjemsted for Inca spejderne. Efter uoverensstemmelse med ejeren af Tiselhold, blev Incaerne nedlukket i 1993, men allerede genstartet den 11. marts 1996 på Broholm Kohavevej nr. 6. Den 1. jan. 2000 blev grunden her på Gudme Kohavevej overtaget.
Man kan se mere på Incaernes hjemmeside; www.Incaerne.dk
Vi går videre af Tøjsmosevej og kommer til Kilen børnehave, hvorfra stien går over markerne til Brudager og Klingstrup.
Ved Ny Klingstrup møder vi Vejstrup åen for første gang.
Inca spejderne
Inca spejderne
I middelalderen var Klingstrup gods en stor herregaard, som Egeskov og Hesselagergaard. Gården tilhørte Odense Bispen frem til reformationen i 1531. Herefter kom den under Kronen, som lod gården pantsætte i 1564.
I 1637 købte Henning Valkendorf til Glorup Klingstrup gods, der dengang bestod af hovedgården og Klingstrup mølle, 13 gårde og 1 hus i Skårup, 6 gårde og 1 hus i Øster Aaby, Maegård i Skaarupøre, 1 gård i Holmdrup samt 1 gård i Vejstrup. Senere blev dette forøget med 5 gårde og 1 hus i Skårup, 3 gårde og 1 hus i Øster Aaby samt Skårup kirke.
Jorden fra Skårup og Øster Aaby blev lagt ind under hovedgården og i 1655 fik han skøde på Tved kirke.
Familien Valkendorf ejede Klingstrup gods frem til 1791, hvor arvingerne til gården solgte den til Etatsråd, viselandsdommer Hans Kofoed til Vejstrupgaard. Etatsråden ødelade det meste af gården fordi Vejstrupgaard skulle gøres til hovedsæde for hans besiddelser.
Etatsråd Hans Koefoed, skødede i 1799 Klingstrup tilligemed Vejstrupgård til hertug Fr. Chr. af Augustenborg, der efter at have frasolgt Åbyskov grund (nu Bøgeskovgård) 1801 for 179.000 rdl. danske cour. lod de to gårde gå tilbage til Koefoed. Efter at have fraskilt en hovedgårdsparcel på 76 tdr. land (med hovedbygning)samt en del af skoven og overført dette tillige med største delen af bøndergodset samt Skårup kirke med tiende og jus patronatus til Vejstrupgård og således berøvet Klingstrup den egentlige herlighed samt nedbrudt dens hovedbygning solgte han 1803 (skøde 1807) Klingstrups hovedparcel (31 tdr. hartk. m. 6 tdr. hartk. bøndergods) til gårdens tidligere forpagter Rasmus Rasmussen.Dennes enke, Dorte Kirstine Hunderup bragte ved nyt ægteskab 1811 Klingstrup til Christen True, som opførte en ny hovedbygning og 1837 afhændede Klingstrup for 56.000 rdl. til brødrene Henrik Langkilde af Langkildegård og Rasmus Langkilde af Kroghenlund og deres søstersøn, sen. landstingsmand Peter Lauritz Mayntz. 1853 foretoges en ny deling af Klingstrup, hvorved den ene trediedel, parcellen Ny Klingstrup (72 ha) udskiltes og overdroges til Mayntz. Hovedparcellen (ca. 30 tdr. hartk.) blev Rasmus Langkildes enke af 2. ægteskab, Dorthea Helene f. Lollesgaard 1860 eneejer af. 1877 solgte hun den til svigersønnen Hans Lauesen, som 1906 overdrog den til sin slægtning Henrik Langkilde Lauesen, der 1919 solgte Klingstrup for 175.000 kr til Margrethe baronesse Holck, som 1915 solgte den for 350.000 kr. til konsortiet N. Melgaard og S. Christensen. Dette solgte 1916 gården til P.H. Tvede, der 1922 solgte den til C.J. Nielsen, af hvem den 1927 købtes for 364.000 kr af Ulf Schiøttz-Christensen. Ny Klingstrup, hvortil var henlagt Klingstrups møller, ejedes efter Mayntz' død af enken, Marie Caroline, f. Hansen, efter hvis død den 1888 købtes for 100.000 kr af nevøen H. Clausen, der 1898 for 138.000 kr. solgte den til L. Hansen, som 1911 for 150.000 solgte den til P. Jacobæus. 1922 solgte han gården til E.S. Schwensen, som 1937 for 212.000 kr. solgte den til W. greve Schulin-Zeuthen. Fra 1946 var M. Larsen ejer.
Ny Klingstrup
Ny Klingstrup
Hovedbygningen ligger syd for ladegården, hvortil den opr. var økonomifløj. Det er en 17 vinduesfag lang, hvidkalket teglhængt længe, i ét stokværk, opf. 1820 af Christen True. Af den gl. ladegård står endnu vest- og nordlængen, begge opf. af Henning Walkendorff; det sammenslyngede navnetræk med bogstaverne HV.KB.ABK (Henning W., Karen Brahe og Anne Barnekow) og Årstal 1643 over indgangen til hestestalden i vestlængen hentyder hertil.
I samme længes såkaldte "Brudagerport" ses fire nicher, hvoraf den ene if. overleveringen skal have været nedgangen til et fangehul, mens de tre andre har været benyttet til anbringelse af bønder i gabestokken. Såvel vest- som nordlængen har fået ny tagkonstruktion, men murene med svære kampestens indfatninger over portene er alle fra 1643. Den ældre hovedbygning, der lå øst for den nuværende og tæt syd for Vejstrup å, var vistnok opf. 1641 af grundmur og bindingsværk. Den blev nedbrudt i begyndelsen af 1800t., da Koefoed overtog den ovenfor omtalte udskilning; endnu findes spor af graven og murrester er fremdraget ved pløjning på stedet.
Klingstrup Hovedgaard
Klingstrup Hovedgaard
Beliggende: Vejstrupgaards Alle 1, 5882 Vejstrup
Ejes af N. J. H. Halberg. Det samlede areal andrager 200 ha inkl. ager, skov m.v.
Vejstrupgaard var oprindelig en landsbyhovedgård, et led i den by, hvorefter den har fået sit navn. Skønt den ligger i en egn, der er spækket med herregårde, som kun få andre steder i vort land, er den dog vokset ud af landsbyens snævre samfund og har som herregård hævdet sig igennem tiderne, selvom dens tilliggende rigtignok i tidens løb har været udsat for mangehånde omskiftelser.
Vejstrupgaard er en gård, der mange gange har skiftet ejere, og kun de færreste har sat sig sådanne spor, at Vejstrupgaards historie er præget deraf. Hyppigst var den et led i et større gårdkompleks, og sjældent var den godsejerens hjem frem til omkring 1700. De sidste ca. 200 år har Vejstrupgaard dog været beboet.
Den første, der nævnes i historien, er Jens Carlsen (1359). I 1372 nævnes Nicholaus Pæthersson, i 1437 nævnes Hestred Kep og i 1483 Peder Lauridsen. Det var først i grevefejdens tid, at Vejstrupgårds historie blev mere fyldig. I 1535 blev den inddraget under kronen og forlenet, d.v.s. lånt ud til forskellige ejere indtil 1581, hvor ejendommen kom ud af sit forhold til kronen. På den tid var der to vandmøller til Vejstrupgaard, hvoraf den ene, der lå ved gården, havde to kværne, mens den anden, som lå længere borte, kun havde en kværn.
Fra omkring 1580 til 1709 var Vejstrupgaard i familien Gaas' eje. I 1622 opførte Niels Gaas en hovedbygning, hvor der over hoveddøren stod: "Opført efter brand i 1622 af Niels Gaas".
I 1709 var gårdens hartkorn 67 tdr. 4skpr.; hovedgårdens eget hartkorn udgjorde de 24 tdr. 2 skpr. Resten tilhørte bøndergodset, der var beliggende i Vejstrup, Oure, Skårup og Holmdrup.
I 1780'erne blev Vejstrupgaard overtaget af landsdommer Hans Kofoed, som ejede forskellige gårde bl.a. nabogården Klingstrup. Vejstrupgaard blev hovedsæde for hans godssamling. For at markere denne nye værdighed blev hovedbygningen i 1780'rne forsynet med yderligere en etage, der prydedes med seks zinkdækkede kupler - en i hvert hjørne og en på hver langside.
Fra 1816 hed ejeren Hans Møller, hvis slægt ejede gården de næste ca. 100 år. I 1842 fjernede Hans Møller de kupler, som Hans Kofoed havde udstyret hovedbygningen med.
I 1912 købtes Vejstrugaard af Peder Christiansen, hvis søn Poul Christiansen fik den i forpagtning i slutningen af 194'erne, hvorefter han overtager den og driver den indtil 1984, hvor den nuværende ejer N. J. Halberg overtager den.
Den fredede vandmølle er overtaget af Poul Christiansens søn Torben Christiansen.
Vejstrupgård
Vejstrupgård
Ved Vejstrupgård ligger Vejstrup vandmølle. Den er grundlagt ca. år 1500 og var i mange år kornmølle for Vejstrupgård og de omkringliggende fæstegårde. Møllen brændte i 1837 og en ny mølle blev opført. Vandmøllen er forsynet med to møllehjul af typen overfaldshjul, hvor vandet ledes hen over hjulet og ned på vandskovlene, således at det er vandets vægt, der for hjulet til at dreje rundt. For at gører dette, har det været nødvendigt at bygge en fire meter høj dæmning hen over Vejstrup åen.
Vejstrup vandmølle fortsatte sin virke som kornmølle helt frem til midt i 1960erne og i 1984 blev den restaureret og åbnet for offentligheden. Det ene møllehjul kører stadig rundt og trækker en generator, detrleverer strøm til møllen og møllerens hus.
Vejstrup vandmølle
Vejstrup vandmølle
Vi fortsætter vores vandring og kommer igen til en meget høj dæmning. Der er her landevejen mellem Nyborg og Svendborg er ført over Vejstrup åen. Før dæmningen blev anlagt, gik landevejen ned forbi de gamle huse, der ligger vest for dæmningen, over en gammel træbro og op der hvor dæmningen nu er.
På den anden side af dæmningen møder vi Pionerne.
Pionerene er danmarks ældste spejdergruppe. Allerede i 1908 startede Holger Langmarck en spejdertrop i Skårup. Holger var elev på Skårup Seminarium og det var elever fra den nærliggende øvelsesskole, der blev spejdere i troppen. I mange år var der ingen aktivitet i troppen, men i 1947 blev den genstartet og i 1955 blev den første hytte bygget ved åen i Vejstrup dalen.
Pionererne
Pionererne
Øhavsstien fortsætter langs dæmningen ned til åen over den gamle træbro og af vejen langs åen, hvor vi snart kommer til Pionerernes hytte. I efteråret 1955 blev jeg spejder i troppen, som dengang hed Skårup Trop. Hyttebyggeriet var lige startet. Grunden hvorpå hytten ligger, var stillet til rådighed af Vejstrupgård, der også leverede en del af materialerne. Hytten blev bygget af et træskellet, beklædt med granskunker på begge sider og hulrummet fyldt op med moler, som vi hentede i molersgravene ved Klintholm.
Vores tropsfører var Georg Hansen "Gogge", der også var elev på Skårup Seminarium, og Alex Pers var tropsassistent. Den første hytte brændte i 1966 og den nuværende hytte blev bygget. Samme år skiftede troppen navn til Pionererne.
Man kan læse mere om Pionererne på deres hjemmeside; www.pionererne.dk
Pionerhytten
Pionerhytten
Vejstrup ådal er en tunneldal, som blev skabt under sidste istid. For 15000 år siden var hele Fyn dækket at et tykt lag is, og da isen smeltede, blev der dannet en hel del smeltevandsfloder. Vejstrup å er en af disse floder, som skar sig dybt ned i landskabet. Smeltevandet skyllede alle de lette materialer som ler og grus med sig og efterlod en mængde store sten, som Østersø gletscheren havde skubbet med sig til det Sydfynske. Mange af de store sten er senere brugt til bygning af borge, kirker og store gårde, senest til bygningen af Vejstrup Valgmenighedskirke i 1874.
Ådalen
Ådalen
Fra hytter vandre vi videre af stien langs åen. Vi befinder os nu i et eventyrligt landskab i bunden af den hundrede meter brede klyft med 25 til 30 meter høje skrænter på begge sider. Nordsiden er dækket af høje gamle bøgetræer, medens sydsiden er dækket af det gamle kulturlandskab.
Vejstrup å
Vejstrup å
I den frodige skovbund langs med åen er der en righoldig flora og det var her den kendte botaniker Emil Rostrup fandt de fleste af de ca. 750 planter, som han har beskrevet i sin "Danske Flora". Han var lærer ved Skårup seminarium fra 1858 til 1883 og siden docent og professer ved Landbohøjskolen.
Der er også et rigt dyreliv i Ådalen; ræv, grævling, hare, rådyr og i åen er der mange fisk.
Hvid og gul anemone
Hvid og gul anemone
Længere fremme møder vi igen Pionererne, her har de bygget en shelter og en bålhytte.
shelter
shelter
|
|
 |
|
|
|