Egeskov Slot med den i 1800-tallet tilføjede portbygning, 2004
Egeskov er et
dansk
herregård
, der er beliggende i
Kværndrup
syd for
Ringe
på
Midtfyn
. Slottet, der er en af
Europas
bedst bevarede
vandborge
, er opført i
1554
af
rigsmarsk
Frands Brockenhuus
. Selve gården er dog ældre og kan dateres helt tilbage til
1400-tallet
. Godset er i dag på 1131
ha
.
Den første kendte ejer af gården, er et medlem af slægten
Skinkel
i begyndelsen af 1400-tallet. På den tid var gården dog kun en større gård i den dengang ganske betydelige landsby Egeskov. Gården bar på denne tid navnet Egeskovgaard. Slægten Skinkel ejede gården i omkring 150 år, men i
1545
bragte Anne Tinhuus (Skinkel) gården til Frands Brockenhuus som
medgift. Laurits Skinkel (Tinhus) efterlod ved sin død
1533
Egeskov til sin enke, Fru Hilleborg Bille, efter hvem deres døtre Anna Hilleborg og Rigborg Tinhus
1536
arvede gården. Anna Tinhuus ægtede
1545
Frands Brockenhuus. Denne nye ejer blev skaberen af det Egeskov, som vi kender i dag.
Frands Brockenhuus' søn og eftermand på Egeskov,
Laurids Brockenhuus
, er kendt for sin styrke og af sin hårdhed mod datteren
Rigborg
, der i kongens gård var blevet besvangret af Frederik Rosenkrantz,
Christian IV's
kammerjunker
. Det var imidlertid kun fuldbyrdelsen af den kongelige dom, når faderen
1599
"indemurede" (?: indespærrede) datteren i et værelse (som endnu vises) på Egeskov, og denne straf overgik adskillige andre adelsdamer i hin tid. Efter faderens død
1604
kom hun fri. Ved hans enke Karen Skrams død
1615
gik Egeskov over til hendes dattersønner Jacob og Frans Ulfeldt, der året efter solgte den til deres farbror Jakob Ulfeld til
Urup
og
Ulfeldtsholm
; han døde
1630
. Fra hans søn Laurids gik den
1648
over til dennes svigerfader Oluf Parsberg og fra denne til
rigsråd
Otto Krag
.
Efter denne slægts uddøen kom Egeskov
1784
ved køb til
gehejmeråd
Henrik Bille-Brahe
, hvis søn grev Preben Bille-Brahe
20. november
1811
oprettede Egeskov til et
stamhus
for sin næstældste søn Henrik Bille-Brahe.
Stamhuset bestod af: Hovedgården Egeskov med 365½ tdr.
hartkorn
, kirke- og kongetiende, 89 tdr. hrtk., bøndergodset med 161¼, tdr. hrtk., bankaktier lydende på 8.000 kr.,
fideikommiskapital
for solgt bøndergods 1.375.000 kr.
Indtil
1882
gik herregården i arv i slægten Bille-Brahe, men så døde baron Frantz Preben Bille-Brahe uden arvinger, og
Julius Ahlefeldt-Laurvig-Bille
overtog stamhuset og tilføjede samtidig "Bille" til sit navn. Han indledte i
1883
en modernisering af slottet.
Samtidens politiske uro i form af begivender som
reformationen
og
grevens fejde
fik mange af jordbesidderne til at bygge deres boliger som svært indtagelige borge. Det gjaldt også Frands Brockenhuus.
Slottet er opført i
munkesten
med karakteristiske runde hjørnetårne. Det blev bygget som dobbelthus; to langhuse forbundet af en tyk dobbeltmur og med selvstændige gavle. Det fremstår tillige som en vandborg, da er funderet på nedrammede
egetræspæle
i en lille sø med en maksimal dybde på omkring 5 meter. Eneste adgang til huset var via en
vindebro
.
Overleveringen
vil vide, at der blev fældet en hel egeskov for at få nok materialer, og at byggeriet strakte sig over hele 30 år. Bygningen er nok en stormands bolig, men grundtanken i huset var
militær
. De mange
skydeskår
vidner stadig herom. Idéen var, at man, idet bygningen bestod af to huse, kunne opgive det ene hus og kæmpe videre i det andet. Dobbeltmuren rummer både trapper og en brønd, således at man ikke skulle undvære vand under en eventuel belejring.
Julius Ahlefeldt-Laurvig-Bille, der flyttede ind på Egeskov i
1883
iværksatte en større restuarering af slottet. Under ledelse af den svenske arkitkekt
Helgo Zettervall
blev tårnhattene forhøjet, de kamtakkede gavle blev genetableret og portbygningen blev opført. Slottet fik desuden eget
mejeri
,
elektricitetsværk
og jernbanespor.
Slottets
riddersal
blev restaureret i
1975
. I alt er der 66 værelser, 200 vinduer, 2.062 enkelte ruder og ca. 60 skydeskår, hvoraf nogle nu er tilmurede. På loftet af trappetårnet ligger en lille træmand. Det siges, at hvis han fjernes mere end en enkelt dag, eller hvis man glemmer at give ham frisk
halm
at ligge på
lillejuleaften
, vil slottet synke i
voldgraven
julenat. Riddersalen har siden
1986
været åben for turister, ligesom den udlejes til selskaber.
Til slottet hørte oprindeligt også
Egeskov Mølle
, opført 1848-1855. Møllen blev solgt fra i 1926 og ejes i dag af Svendborg Museum.
Til slottet hører Ladegården, en
stråtækt
bindingsværksbygning
, der i dag huser landbrugsmuseet og hestekøretøjerne.
Omkring slottet findes den gamle park på ca. 20
hektar
, bl.a. med klippede hække fra
1730
og med
fuchsiahaven
der er enestående, da mange af planterne er mellem 40 og 60 år. Parken har haft sin nuværende form siden
1959
og har gennem flere generationer været åben for offentligheden. Parken modtog i 2006 Havens Dags Pris.
Den oprindelige
bøgelabyrint
er i dag lukket og blev i
1990
erstattet af en
labyrint
af
bambus
med et kinesisk tårn i midten. Til slottet hører også tre store, moderne haller, der huser veteranmuseet. Der findes biler, motorcykler, knallerter, cykler, fly, helikoptere, brandbiler osv. Museet blev oprettet i
1967
, og samlingen er blandt
Nordeuropas
største.
Falckmuseet, der blev moderniseret i
2006
, viser redningskorpset
Falcks
historie. Egeskov rummer desuden et landbrugsmuseum og et hestevognsmuseum. Endelig har man legetøjsmuseet Dukkehuset. I en af de gamle herskabsstalde er Restauration Jomfru Rigborg indrettet.
Slottet har tilhørt slægten
Ahlefeldt-Laurvig-Bille
siden
1784
. Den nuværende ejere (
1992
) er
Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille
. Slottet er en af de mest populære
turistattraktioner
på
Fyn
med omkring 200.000 gæster om året.