Egeskov er et dansk herregård , der er beliggende i Kværndrup syd for Ringe på Midtfyn . Slottet, der er en af Europas bedst bevarede vandborge , er opført i 1554 af rigsmarsk Frands Brockenhuus . Selve gården er dog ældre og kan dateres helt tilbage til 1400-tallet . Godset er i dag på 1131 ha .

Den første kendte ejer af gården, er et medlem af slægten Skinkel i begyndelsen af 1400-tallet. På den tid var gården dog kun en større gård i den dengang ganske betydelige landsby Egeskov. Gården bar på denne tid navnet Egeskovgaard. Slægten Skinkel ejede gården i omkring 150 år, men i 1545 bragte Anne Tinhuus (Skinkel) gården til Frands Brockenhuus som medgift. Laurits Skinkel (Tinhus) efterlod ved sin død 1533 Egeskov til sin enke, Fru Hilleborg Bille, efter hvem deres døtre Anna Hilleborg og Rigborg Tinhus 1536 arvede gården. Anna Tinhuus ægtede 1545 Frands Brockenhuus. Denne nye ejer blev skaberen af det Egeskov, som vi kender i dag.

Frands Brockenhuus' søn og eftermand på Egeskov, Laurids Brockenhuus , er kendt for sin styrke og af sin hårdhed mod datteren Rigborg , der i kongens gård var blevet besvangret af Frederik Rosenkrantz, Christian IV's kammerjunker . Det var imidlertid kun fuldbyrdelsen af den kongelige dom, når faderen 1599 "indemurede" (?: indespærrede) datteren i et værelse (som endnu vises) på Egeskov, og denne straf overgik adskillige andre adelsdamer i hin tid. Efter faderens død 1604 kom hun fri. Ved hans enke Karen Skrams død 1615 gik Egeskov over til hendes dattersønner Jacob og Frans Ulfeldt, der året efter solgte den til deres farbror Jakob Ulfeld til Urup og Ulfeldtsholm ; han døde 1630 . Fra hans søn Laurids gik den 1648 over til dennes svigerfader Oluf Parsberg og fra denne til rigsråd Otto Krag .

Efter denne slægts uddøen kom Egeskov 1784 ved køb til gehejmeråd Henrik Bille-Brahe , hvis søn grev Preben Bille-Brahe 20. november 1811 oprettede Egeskov til et stamhus for sin næstældste søn Henrik Bille-Brahe.

Stamhuset bestod af: Hovedgården Egeskov med 365½ tdr. hartkorn , kirke- og kongetiende, 89 tdr. hrtk., bøndergodset med 161¼, tdr. hrtk., bankaktier lydende på 8.000 kr., fideikommiskapital for solgt bøndergods 1.375.000 kr.

Indtil 1882 gik herregården i arv i slægten Bille-Brahe, men så døde baron Frantz Preben Bille-Brahe uden arvinger, og Julius Ahlefeldt-Laurvig-Bille overtog stamhuset og tilføjede samtidig "Bille" til sit navn. Han indledte i 1883 en modernisering af slottet.

Samtidens politiske uro i form af begivender som reformationen og grevens fejde fik mange af jordbesidderne til at bygge deres boliger som svært indtagelige borge. Det gjaldt også Frands Brockenhuus.

Slottet er opført i munkesten med karakteristiske runde hjørnetårne. Det blev bygget som dobbelthus; to langhuse forbundet af en tyk dobbeltmur og med selvstændige gavle. Det fremstår tillige som en vandborg, da er funderet på nedrammede egetræspæle i en lille sø med en maksimal dybde på omkring 5 meter. Eneste adgang til huset var via en vindebro .

Overleveringen vil vide, at der blev fældet en hel egeskov for at få nok materialer, og at byggeriet strakte sig over hele 30 år. Bygningen er nok en stormands bolig, men grundtanken i huset var militær . De mange skydeskår vidner stadig herom. Idéen var, at man, idet bygningen bestod af to huse, kunne opgive det ene hus og kæmpe videre i det andet. Dobbeltmuren rummer både trapper og en brønd, således at man ikke skulle undvære vand under en eventuel belejring.

Julius Ahlefeldt-Laurvig-Bille, der flyttede ind på Egeskov i 1883 iværksatte en større restuarering af slottet. Under ledelse af den svenske arkitkekt Helgo Zettervall blev tårnhattene forhøjet, de kamtakkede gavle blev genetableret og portbygningen blev opført. Slottet fik desuden eget mejeri , elektricitetsværk og jernbanespor.

Slottets riddersal blev restaureret i 1975 . I alt er der 66 værelser, 200 vinduer, 2.062 enkelte ruder og ca. 60 skydeskår, hvoraf nogle nu er tilmurede. På loftet af trappetårnet ligger en lille træmand. Det siges, at hvis han fjernes mere end en enkelt dag, eller hvis man glemmer at give ham frisk halm at ligge på lillejuleaften , vil slottet synke i voldgraven julenat. Riddersalen har siden 1986 været åben for turister, ligesom den udlejes til selskaber.

Til slottet hørte oprindeligt også Egeskov Mølle , opført 1848-1855. Møllen blev solgt fra i 1926 og ejes i dag af Svendborg Museum.

Til slottet hører Ladegården, en stråtækt bindingsværksbygning , der i dag huser landbrugsmuseet og hestekøretøjerne.

Omkring slottet findes den gamle park på ca. 20 hektar , bl.a. med klippede hække fra 1730 og med fuchsiahaven der er enestående, da mange af planterne er mellem 40 og 60 år. Parken har haft sin nuværende form siden 1959 og har gennem flere generationer været åben for offentligheden. Parken modtog i 2006 Havens Dags Pris.

Den oprindelige bøgelabyrint er i dag lukket og blev i 1990 erstattet af en labyrint af bambus med et kinesisk tårn i midten. Til slottet hører også tre store, moderne haller, der huser veteranmuseet. Der findes biler, motorcykler, knallerter, cykler, fly, helikoptere, brandbiler osv. Museet blev oprettet i 1967 , og samlingen er blandt Nordeuropas største.

Falckmuseet, der blev moderniseret i 2006 , viser redningskorpset Falcks historie. Egeskov rummer desuden et landbrugsmuseum og et hestevognsmuseum. Endelig har man legetøjsmuseet Dukkehuset. I en af de gamle herskabsstalde er Restauration Jomfru Rigborg indrettet.

Slottet har tilhørt slægten Ahlefeldt-Laurvig-Bille siden 1784 . Den nuværende ejere ( 1992 ) er Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille . Slottet er en af de mest populære turistattraktioner på Fyn med omkring 200.000 gæster om året.