Rejsedagbog

Turen går til Rüdesheim

Vi havde købt en rejse med Gislev Rejser til populære Rüdesheim og Rhinen i Flammer til en yderst attraktiv pris med hotel direkte til Rhinpromenaden. Turen startede kl. 05:15 fra Brugsen i Kværndrup og første step gik til Vamdrup i Sønder Jylland, hvor vi skulle skifte bus.

Sikke et kaos 400 passagerer skal fordeles i 8 busser, men efter en time kørte vi videre mod Tyskland. Første stop var Otto Duborg ved grænsen, hvor vi fik en tiltrængt morgenmad og tid til lidt indkøb i butikken.

Vores buschauffør var Jan Maagaard og rejselederen var Ulf Dalin.

Først til Hamburg, gennem Elbetunnellen, og videre mod Hannover.

Den nye Elbe Tunnel (tysk: Neuer Elbtunnel), ofte blot kaldet Elbtunnel, er en underjordisk tunnel under floden Elben i det nordlige Tyskland beliggende i Hamburg.

Elbtunnelen har en længde på 3,1 km (1,9 mi). Som en del af Bundesautobahn 7 i Hamborg, danner tunnelen en forbindelse mellem Slesvig-Holsten (og videre mod Danmark) mod nord og Niedersachsen mod syd. Den har 8 baner i 4 boringer. Den nyeste, fjerde boring er den eneste, der har et nødspor, minimere overbelastning på grund af opdelt køretøjer.

Tunnelen blev bygget fra 1968 til 1975 med tre boringer, der indeholder i alt seks autobahn baner betjener byen Hamburg. Den 10. januar 1975 åbnede Tysklands kansler Helmut Schmidt, Elben tunnelen. Tunnelen blev bygget med en kapacitet til 65.000 biler dagligt.

Fra Hannover gik turen videre mod Kassel og Frankfurt. Der er meget vejarbejde på de tyske motorveje og det medfører en masse kødannelser,så ved Kassel kørte vi en alternativ rute af små veje, gennem et smukt landskab med høje bjerge, dybe dale og små landsbyer.

Vi ankom til vores hotel i Rüdesheim ca. kl. 22 – 2 timer forsinket, men heldigvis havde kokken holdt maden varm, så vi kunne få aftensmaden inden dagen var forbi.

Hotel Kroen hed vores hotel.Dette familiedrevne hotel ligger direkte ud til promenaden midt i Rüdesheim am Rhein. Der er en traditionel restaurant og solrig terrasse med malerisk udsigt over Rhinen.

Vores værter hedder Erich og Renathe Froch.

Samtlige hyggeligt indrettede værelser på Hotel Krone Rüdesheim har kabel-tv samt eget badeværelse og toilet.

Der serveres udsøgte vine fra Rüdesheim-regionen og solide tyske måltider i restauranten på Hotel Krone. Der serveres også morgenmad, som kan nydes på terrassen, når vejret tillader det.

Hotel Krones beliggenhed gør det til et ideelt udgangspunkt for cykelture langs Rhinen. Hotellet har også en aflåst cykelkælder, som gæsterne kan benytte.

Rüdesheim Station ligger 750 m fra hotellet.

Der var morgenmad kl. 08:00 og derefter var vi med rejselederen en tur rundt i byen.

Vi startede med at gå af Marktstr. til Marktplads med Rathaus og den katolske sognekirke St. Jakobus, bygget i det 11. århundrede, næsten fuldstændig ødelagt i 1944, men genopbygget af utilhuggede sten som det brugtes i Rhinområdet.

Derefter gik vi forbi Klunkhardshof, momumental bindingsværksbygning fra første halvdel af det 16. århundrede. Bagsiden er forsvarsmuren fra byens ældste befæstning. Så af Oberstrasse til Drosselgasse.

Drosselgasse ligger i Rüdesheim am Rhein i Hessen. Den brostensbelagte gade strækker sig gennem den gamle vinavlerby over en længde på 144 meter og forbinder således Oberstraße med flodpromenaden ved Rhinen. Karakteristisk for Drosselgasse Rüdesheim er de talrige bindingsværkshuse omslynget med vinranker. Vinhuse, souvenirbutikker, gavebutikker og barer præger gadebilledet.

Drosselgasse in Rüdesheim omtales ofte som det 'mest lystige stræde i verden'. Det skyldes helt sikkert det selskabelige natteliv og den stemningsfulde musik, der høres der overalt. Sang, dans og mennesker i en afslappet stemning præger gadebilledet. Fra kl. 12 til kl. 04 kan man møde et internationalt publikum i Drosselgasse i Rüdesheim, som åbent og livsglad nyder underholdningsprogrammet. Hvert år finder omkring tre millioner mennesker ind i strædets indre gårde, for fælles at nyde det farverige program.

Til de særlige højdepunkter i Drosselgasse i Rüdesheim tæller tysk hornmusik (Live-Kapellen), som sørger for en afslappet stemning til langt efter midnat. Fra april til ind i december tilbyder mange af restauranterne levende musik. Da der er den rigtige blanding af musik, er der sikkert noget iblandt til enhver smag og alder. Tilbuddet af levende musik omfatter ikke kun den traditionelle rhinlandske musik, men også de aktuelle hits eller guitarmusik. I april, november og december kan man nyde den mangfoldige stemningsfulde dansemusik fra omkring kl. 19. Fra maj til november begynder det atmosfæriske underholdningsprogram allerede fra kl. 12.

Udover musikken byder Drosselgasse i Rüdesheim også på kulinariske specialiteter. Den rhinlandske mad bliver som regel serveret med den rhinlandske vin eller 'Rüdesheimer Kaffee' i vinhusene, restauranterne og restauranthaverne. Især riesling- eller Spätburgundervine fra Rheingau er blandt de mest verdensberømte specialiteter fra regionen. Udover de rhinlandske specialiteter kan der også findes internationale specialiteter i de omkringliggende restauranter og snackbarer. Særligt Oberstraße er kendt for oplevelsesgastronomi og et finere køkken kan især nydes i slottet ved Rüdesheim.

Fra Drosselgasse gik det videre af Rheinpromenäden til Brömserburg. Borgen nævnes første gang i 1275, men har formodentlig ligget der siden Romertiden. Den blev delvis ødelagt i 1640 og er senere ombygget flere gange. I dag huser borgen Rheingau Vinmuseum.

Fra Rheinstrasse gik det videre af Burgstrasse og Oberstrasse forbi Boosenburg, det eneste bevarede romerske kernetårn fra det 12. århundrede. Ved siden af ligger nygotisk villa fra 1873.

Turen sluttede med et besøg på Brömserhof/Siegfrieds Mekaniske Musikkabinet. Den smukkeste af alle Rüdesheims gamle adelsgårde, påbegyndt i 1292 og betydeligt udvidet 1650-52. Gotisk kapel og anesal med smukke kalkmalerier. Gården huser i dag Museet for Mekaniske Musikinstrumenter.

Brömserhof er en tidligere adelig residens og gård i den øvre vej i Rüdesheim am Rhein. Området var hovedkvarter for familiens Brömser af Rüdesheim, og Brömserburg er opkaldt derefter.

I 1851/53 købte byen Rudesheim hovedbygningen og den tilstødende sydlige fløj af faciliteten og udnyttede dette til forskellige sociale institutioner. Disse omfattede en fattig og invalider hus, en hjemløse husly, en børnehave og en skole.

Efter gåturen spiste vi frokost på hotellet.

Om eftermiddagen var vi på besøg hos Asbach.

Asbach er firmanavnet på Tysklands ældste cognac, opkaldt efter selskabets ejer Hugo Asbach, som i 1892 i Rudesheim am Rhein grundlagte en "Export Company for tysk Cognac". Asbach GmbH er efter flere frasalg nu et datterselskab af Semper idem Underberg GmbH.

Hugo Asbach var en professionel destillere, der i nogen tid havde boet i Frankrig, hvor han lærte produktionen af cognac før den nogensinde er lavet i Tyskland. Hans mål var at lave tysk cognac, som de franske tilsvarende produkter. Produkterne blev oprindeligt markedsført som "Rüdesheimer Cognac" på markedet.

1924 opfandt Asbach chokolade med alkoholisk fyldning, som var beregnet primært til kvindelige kunder, der ellers ikke drak cognac. Chokolade blev dog snart accepteret af mændene. Ud over at udføre som et separat produkt, blev Asbach-Praline også betragtet som reklame for cognac.

Hugo Asbach døde i 1935, og hans to sønner Hermann og Rudolf og Franz Boltendahl overtog virksomhedens ledelse.

I 1937 var sloganet ”i Asbach-Uralt er vinens ånd” opfundet, som bruges til i dag.

1957 var Rüdesheimer kaffe opfundet en specialitet kaffe med Asbach.

Så kom rejsens højdepunkt ”Rhinen i Flammer”. Kl. 17:00 stod vi i kø på kajen og ventede, skibet var forsinket, men endelig er udflugtsbåden i syne og roen faldt over de ca. 400 gæster, der skulle med båden. Skibet hed RHENUS, det så lille ud,kunne vi alle være om bord? Det kunne vi og rejsen begyndte ned af floden mod St. Goar og St. Goarshausen. Vel ankommet om bord sætter vi os tilrette med udsigt til en tre retters menu og masser af god rhinskvin ledsaget af levende musik.

Vi sejler langsomt forbi byerne Bingen, Assmannshausen,Bacharach og de gamle borge Burg Rheinstein, Burg Reichenstein og mange flere, der alle er flot oplyste.

Lidt før kl. 21:00 kommer vi til St. Goar og her møder der os et fantastisk syn. Byerne er udsmykket med kulørte lamper,der er sort af mennesker,musikken spiller og alle er glade og forventningsfulde.

Kl. 21:00 begynder festlighederne, først fra kajen i St. Goar ca. ti minutter, derefter fra Burg Katz højt over byen St. Goarshausen, dernæst fra Burg Rheinfels over St. Goar. Det er som om byerne vil overgå

hinanden. Fantasien mangler ikke, lange hvide raketspor strækker sig over den blåsorte himmel med voldsomme brag, der giver rungende genlyd mellen bjergene, og kaskader af ild.

Bengalsk ild, der eksploderer i store ildkugler og nærmest ligner en stjernegalakse er det mest imponerende skue og nu tror alle, at det er forbi, men så begynder alle tre steder samtidig i et overdådigt lyshav, der slutter med et kæmpe vandfald fra begge borge. Dette var sandelig RHINEN I FLAMMER.

Rüdesheim am Rhein  er en  vinby  i  Rheingau  og er det modsatte  Bingen  ved den sydlige indgang til  Middle Rhine  Valley.  Rudesheim tilhører  UNESCO World Heritage Upper Middle Rhine  Valley.  Det er beliggende i den  hessiske   Rheingau-Taunus-Kreis, ved foden af  Niederwald.  Byen er en del af  Rhein-Main-området  og er en af de mest populære turistattraktioner  i  Tyskland.

Rüdesheim ligger i den nordvestlige hjørne af det tyske vin producerende region Rheingau. Riesling druer er den vigtigste type dyrkes i dette område, der producerer hovedsageligt af høj kvalitet hvide vine. Man kan smage de lokale vine, herunder Rüdesheimer Riesling, i de mange vinhuse i Rüdesheim.

Efter en god frokost på en lille hyggelig fortovscafe skulle vi på sejltur på Rheinen med efterfølgende bustur.

Da det var flot vejr tog vi ophold på soldækket.

Bingen, by i den tyske delstat Rheinland-Pfalz, 20 km vest for Mainz; 24.275 indb. (2010). Bingen ligger, hvor floden Nahe munder ud i Rhinen.

Bingen er især kendt for produktion af og handel med vin og brandy, og den tiltrækker mange turister. Ved Bingen begynder den 250 m brede strømsnævring i Rhinen, der kaldes Binger Loch. Strømhvirvler og klipper i floden voldte tidligere skibsfarten store vanskeligheder, hvilket bortsprængninger har lettet.

Oprindelig var stedet med det antikke navn Bingium en mindre befæstning, der blev grundlagt af romerne i 1. årh. e.Kr. Den skulle tjene til beskyttelse af overgangen over Rhinen netop der, hvor de vigtige veje fra hhv. Trier og Köln mod Mainz løb sammen.

Bingen kom i begyndelsen af 900-t. under ærkebiskoppen af Mainz. I 1150 stiftede Hildegaad af Bingen et klosterfællesskab på Rupertsberg ved Bingen. Byen tilfaldt i 1816 storhertugdømmet Hessen-Darmstadt.

Mus Tower (Mäuseturm) er et sten tårn på en lille ø i Rhinen, uden for Bingen, Tyskland.

Historie

Romerne var de første til at bygge en bygning på dette sted. Det blev senere en del af Franken, og det faldt og måtte genopbygges mange gange. Hatto II, at ærkebiskoppen af Mainz, restaureret tårnet i 968.

I 1298 blev bygningen brugt som toldstation. Den blev ødelagt af en fransk hær i 1689, derefter genopbygget i 1855 som en preussisk signal tårn.

Ehrenfels Ruinen.

Ehrenfels Slot (tysk: Burg Ehrenfels) er et ødelagt slot over Rhinen Gorge nær byen Rüdesheim am Rhein i Hessen, Tyskland. Det er beliggende på den stejle østlige bred af floden midt i vidtstrakte vinmarker. Druesort Ehrenfelser er opkaldt efter slottet.

Assmannshausen er siden inkorporeringen 1977 en forstad til Rüdesheim am Rhein i Rheingau-Taunus-Kreis i den sydlige del af Hessen og den mest berømte rødvin samfund i Tyskland. Den har næsten 1.000 indbyggere (fra 2007), og er en del af World Heritage Upper Middle Rhine Valley.

Rheinstein Castle (tysk: Burg Rheinstein) er en borg nær byen Trechtingshausen i Rheinland-Pfalz, Tyskland.

Slottet blev bygget i omkring 1316/1317. Rheinstein Slot var vigtigt for sin strategiske placering. Af 1344, slottet var i tilbagegang. Ved tidspunktet for Palatine Arvefølgekrig, slottet var meget forfalden. I den romantiske periode i det 19. århundrede, Prins Frederik af Preussen (1794-1863) købte slottet og det blev genopbygget.

Fra det 14.-17. århundrede blev slottet ydes som len af ærkebiskopper i Mainz. Dens ejere og feudalherrer inkluderet:

Reichenstein Castle (tysk: Burg Reichenstein), også kendt som Falkenburg er en borg i UNESCO World Heritage Site af Rhindalen. Den står på et bjerg spore på den østlige skråning af Bingen Skov, over Rheinland-Pfalz kommune Trechtingshausen i Mainz-Bingen-distriktet i Tyskland.

Trechtingshausen (tidligere også Trechtlingshausen) er en Ortsgemeinde - en kommune, der tilhører en Verbandsgemeinde, en slags kollektiv kommune - i Mainz-Bingen distriktet i Rheinland-Pfalz, Tyskland.

Lorch er en lille by i Rheingau i Rheingau-Taunus-Kreis i Hessen. Stedet er af vin og voksende turisme. Den er en del af World Heritage Upper Middle Rhine Valley.

Bacharach (også kendt som Bacharach am Rhein kendt) er en by i UNESCO World Heritage Rhindalen i Mainz-Bingen-distriktet i Rheinland-Pfalz. Det oprindelige navn Baccaracus peger på en keltisk mod oprindelse. Over byen stiger slottet Stahleck (i dag en hostel).

Pfalzgrafenstein Slot (tysk: Burg Pfalzgrafenstein) er en vejafgift borg på Falkenau øen, også kendt som Pfalz Island i Rhinen floden nær Kaub, Tyskland. Kendt som "Pfalz", denne tidligere højborg er berømt for sin maleriske og unikke omgivelser.

Kaub (gamle stavemåde: Caub) er en by i Tyskland, state Rheinland-Pfalz, distriktet Rhein-Lahn-Kreis. Det er en del af kommunen (kommunen) Loreley. Det er beliggende på den højre bred af Rhinen, ca. 50 km vest fra Wiesbaden. Det er forbundet til Wiesbaden og Koblenz ved jernbanen. Befolkning 1100. Det har en romersk katolske og evangeliske kirke, og en statue af General Blücher. Handelen Hovedsageligt Består af vine i distriktet.

Oberwesel er en by på Mellemøsten Rhinen. Det er beliggende i Rheinland-Pfalz i Rhein-Hunsrück-Kreis. Byen hører til Sankt Goar-Oberwesel, hvis administrative hovedkvarter ligger her.

Byen ligger i Rhinens venstre bred UNESCO World Heritage Rhindalen på Rhinen kilometer 550 mellem de omkringliggende samfund af Sankt Goar og Bacharach.

Lorelei (tysk: Loreley, udtales [loːʁəlaɪ]) er en klippe på den østlige bred af Rhinen nær St. Goarshausen, Tyskland, der hæver sig nogle 120 meter over vandlinjen. Det markerer den smalleste del af floden mellem Schweiz og Nordsøen, og er den mest berømte træk ved Rhinen Gorge, en 65 km lang strækning af floden mellem Koblenz og Bingen, der blev sat til UNESCO World Heritage Sites i juni 2002. En meget stærk strøm og klipper under vandlinjen har forårsaget mange båd ulykker der.

Lorelei er også navnet på en feminin vand ånd, svarende til havfruer eller Rhindøtre, der er forbundet med denne klippe i populære folklore og i værker af musik, kunst og litteratur.

Etymologi

Sankt Goarshausen (forkortet St. Goarshausen) er en by beliggende i Rhein-Lahn-Kreis i Nassau på den østlige bred af Rhinen, i afsnittet kendt som Rhinen Gorge, Direkte på tværs af floden fra St. Goar, i den tyske stat Rheinland-Pfalz. Det er beliggende i Nassau naturparken og Rhinen Gorge UNESCO World Heritage Site, og som historisk set en del af hertugdømmet Nassau. Det ligger 30 km syd for Ca. Koblenz, og det er frem for alt kendt for den Lorelei klippe i nærheden. Sankt Goarshausen er sæde for den Loreley kollektive kommune. Byens økonomi er baseret på vinfremstilling og turisme.

Sejlturen sluttede i Sankt Goarshausen. Her bussen hentede os og kørte af små bjergveje op på Loreley klippen, hvor vi nød den flotte udsigt ud over Rhein Dalen og så statuen af Loreley.

Derefter kørte vi til Niederwalddenkmal.

Niederwalddenkmal er et monument i Niederwald Landskabspark, der ligger nær Rüdesheim am Rhein i Hessen, Tyskland

Historie

Monumentet blev rejst for at markere tilblivelsen/samlingen af Det tyske Rige efter den fransk-preussiske krig. Grundstenen blev lagt den 16. september 1871 af Tysklands Kejser Wilhelm I. Billedhugger på monumentet var Johannes Schilling og arkitekt var Karl Weisbach. Det 38 meter høje monument blev afsløret den 28. september 1883.

Skulpturerne

Den centrale figur er 10,5 meter høj og er en personifikation af Moder Germania. I skulpturen holder Germania den tyske kejserkrone i sin højre hånd, mens hun i sin venstre hånd holder imperiets sværd.

Under Germania er et stort relief, som viser Kejser Wilhelm I på hesteryg foran officerer og soldater på vagt ved Rhinen.

På monumentets venstre side er en fredsstatue, mens krigens statue er til højre.

Niederwald er en høj bakkekam på Rhinens højre bred, højt over Rüdesheim og overfor  Bingen am Rhein . Højdedraget er det sydvestlige hjørne af  Taunusbjergene . Bakken er skovklædt med løvtræer, hovedsageligt  eg  og  birk . Bakkeskråningerne nedenfor er bevokset med vinstokke på vinmarker, der producerer hvidvin.

Turister kan besøge Niederwalddenkmal via  svævebanen   Seilbahn Rüdesheim  (lukkede gondoler). Svævebanen afgår fra sin dalstation midt i Rüdesheim. Der kører et lille turisttog, som det ligeledes er muligt at benytte. Og endelig er der nogle stabilt anlagte vandrestier op gennem vinmarkerne over Rüdesheim.    

Efter aftensmaden var der vinsmagning, hvor vores vært Erich fortalte om sine vinmarker på skråningerne over Rüdesheim og gav os smagsprøver på de tre forskellige vine som han fremstiller. Den første- en bordvin- som ikke må sælges i restaurationen, den anden-en qualitätswein- som vist på billedet, som han godt måtte sælge og til sidst-en spätlese- som desværre var udsolgt-alle vine var af Riesling druen. Det var en virkelig festlig præsentation.

Idag gik udflugten til et ædelstenssliberi Hess i ædelstensbyen Idar-Oberstein.

Idar-Oberstein er en by i bjergkæden Hunsrück i delstaten Rheinland-Pfalz i Tyskland. Den ligger i Landkreis Birkenfeld og er sammenvokset af de to byer Idar og Oberstein. Byen er kendt i hele Tyskland som smykkebyen (Der Schmück-Stadt) for sin centrale plads i europæisk smykkeindustri og er også garnisonsby.

Idar-Oberstein har 30.759 indbyggere (2009) og ligger på en skråning i den sydlige del af bjergkæden Hunsrück i 200-450 meters højde over havet. Floden Nahe har sit udspring her og løber gennem byen. Middeltemperaturen (1961-90) i januar er 16,9*C, mens temperaturerne i december, januar og februar ligger omkring frysepunktet .

I 1974 åbnede den tyske nationale ædelstensbørs (Deutsche Diamant- und Edelsteinsbörse e. V) i byen. Den er en af verdens 25 diamantbørser og var verdens første børs for omsætning af smykkeædelstene, da den åbnede.

Områdets vigtigste stenarter er agat, jaspis og bjergkrystal.

Historie

Slottet Schloss Oberstein er fra 1325, og byen var et vigtigt militært støttepunkt. I senmiddelalderen blev den berømte Felsenkirche bygget ind i bjergsiden over byen på resterne af en borg, opført i 1482.

Både Idar og Oberstein fremtræder som vigtige byområder omkring 1790, og tilvirkingen af lokale ædelsten i smykker havde været vigtig i længere tid. Nær 1800 var smykkeindustrien i nedgang, der var til tider hungersnød i Hunsrück, og mange udvandrede. Flere af byens håndværkere emigrerede til Brasilien og slog sig op som ædelstensarbejdere der, og der blev senere importeret sten fra Brasilien til Idar-Oberstein.

I 1827 gjorde udvandrere fra Idar-Oberstein verdens hidtil største fund af ædelstenen agat, i Rio Grande do Sul i Brasilien, og importen af råædelsten herfra begyndte i 1834.

Vi sejlede først med den lille færge over Rhinen til byen Bingen, kørte en flot rundtur gennem byen og fortsatte derefter gennem det smukke landskab langs floden Nahe, videre af Edelsteinstrasse til byen Kirchweiler til Erwin Hess, et arbejdende ædelstenssliberi, hvor vi fik set hvordan de sliber stenene. Nogle fik selv lov til at prøve sliberiet og alle fik en lille ædelsten-dalmatiner lapis- i gave. Derefter besøgte vi det lille museum med mange smukke sten og der var også lejlighed til indkøb i butikken.

Vi fortsatte turen til en vingård i Weiler bei Monzingen, SCHMIDT BURGER HOF, hvor vi spiste frokost- gutsausschank- (gyngesteg) en specialitet fra denne egn og efter maden var der vinsmagning på nogle af gårdens egne produkter.

Den første var en Weissburgunder 12% med 6g syre og 8g/l sukkerrest. Nr. 2. var en Kerner 11%, 7g syre og 18g/l sukker. nr. 3. var en Blauer Spätburgunder 11,5%, 6,3g syre og 25g/l sukker. 4. var en Bacchus 10,5%, 6,8g og 36g/l. Nr. 5. var en Riesling – Auslese 9%, 8g og 80g/l – edelsüss.

Efter vinsmagningen var det muligt at købe vin mm. i butikken.

Vi hilste også på den lokale vin prinsesse Elisa Marie Reichardt.

Den sidste dag besøgte vi Benediktinerklodsteret St. Hildegard.

Sankt Hildegard af Bingen, O.S.B. (tysk: Hildegard von Bingen; latin: Hildegardis Bingensis) (1098 – 17. september 1179 i Rupertsberg)[1] var en tysk abbedisse, mystiker, forfatter, læge og komponist. Hun er blevet kaldt middelalderens mest betydningsfulde kvinde og omtales ofte som "den hellige Hildegard". Hun korresponderede med mange mænd i magtfulde stillinger, bl.a. paven og kejseren

Biografi

Hildegards eksakte fødselsdato er uklar. Hun blev født omkring året 1098 til Mechtild af Merxheim-Nahet og Hildebert af Bermersheim, en familie af den frie, laverestående adel i tjeneste hos greve Meginhard af Sponheim.[2] Hildegard blev født som det tiende og sidste barn i en adelig familie og straks fra fødslen bestemt til et kirkeligt liv. Dette var skik og brug i den tyske højadel, hvis en familie fik et tiende barn.

Hun begyndte at få visioner allerede som treårig, men indså hurtigt, at andre mennesker i hendes nære omgivelser ikke så dem, så hun skjulte disse oplevelser i årevis. Først i 1141 blev hendes visioner kendt af en videre kreds. Med pavens godkendelse begyndte hun at skrive om dem.[

Nonne, abbedisse, grundlægger af klostre

Som otteårig blev Hildegard overgivet til Jutta af Spanheim, der boede i en eremithytte nær det benediktinske munkekloster, Disibodenberg. Efterhånden udviklede eremithytten sig til et lille nonnekloster, og da Jutta døde i 1136, blev Hildegard abbedisse. Dette kloster var under myndighed af abbeden over munkeklostret.

I 1150 grundlagde hun et nyt kloster, Rupertsberg ved Bingen. Dette krævede, at hun først skulle overvinde abbedens stærke modvilje. Hildegard var på dette tidspunkt blevet berømt og kastede med sit nærvær glans over Disibodenberg. Klostret blev ødelagt under trediveårskrigen.

I 1165 grundlagde hun endnu et kloster, Eibingen, ovenfor Rüdesheim på den anden side af Rhinen. To gange om ugen sejlede hun over Rhinen for at se til Eibingen, der overlevede trediveårskrigen, men blev nedlagt i 1803. I 1904 genopstod det som Benediktinerinnenabtei St. Hildegard i nye bygninger højere oppe.

Da den lokale biskop forbød hende at begrave en af klostrets venner i indviet jord, fordi han havde bandlyst manden, sørgede Hildegard alligevel for, at den afdøde fik en kristen begravelse. Som i andre sager udfordrede hun kirkens autoriteter, men de – deriblandt Bernhard af Clairvaux - accepterede hende som en visionær med åndelig indsigt.

Pave Benedikt XVI genoptog efter 800 år Hildegards sag, og 10. maj 2012 blev hun kåret som helgen, og 7. oktober samme år blev Hildegard desuden ophøjet til kirkelærer i den Romerskkatolske kirke

På klosteret mødte vi den danske nonne Veronika, der fortalte historien om den hellige St. Hildegard, om livet som nonne på klosteret og om hvordan hun blev nonne. Nonnerne har mange forskellige gøremål bl. Andet fremstilling af god vin, smykker, bøger og fremvisninger i klosteret. Der var også en stor butik, hvor vi kunne købe bøger vin mm.

Om eftermiddagen var der tur til Frankfurt, men da det regnede blev vi på hotellet. Senere på eftermiddagen gik vi en tur langs med Rhinen til ruinerne af Hindenburg Brügge

Hindenburg Bridge var en jernbanebro over Rhinen mellem Rüdesheim i tyske delstat i Hessen og Bingen -Kempten staten Rheinland-Pfalz, opkaldt i 1918 efter feltmarskal Paul von Hindenburg, senere tyske præsident. Broen blev taget i brug i 1915 ødelagt i Anden Verdenskrig og aldrig genopbygget.

Siden 2002 resterne af Hindenburg broen har været det østligste punkt i UNESCO World Heritage Site af Rhindalen.

Opførelsen af Hindenburg broen begyndte i juni 1913, og den blev åbnet den 16. august 1915. I begyndelsen af bygge mange udenlandske arbejdere, de fleste italienere, var ansat på arbejdet. Efter en kort afbrydelse af byggeriet i begyndelsen af Første Verdenskrig fortsatte arbejdet med brug af russiske krigsfanger. [3]

Broen havde en samlet længde på 1.175 meter og bestod af to sæt af buer på hver side af de vigtigste 741 m lang stålbro. Afsnittet stål bestod af to buer og fem spænder af parallelle spær, med sporene monteret på den nederste spær. Stål buer blev hver 169,4 m lang og var usædvanligt høje. En af truss spænd var 94,2 m lang og de ​​andre fire var 77,0 m lang. [3] den tosporede bro havde en samlet bredde på 12 m, hvoraf 7 m blev anvendt til jernbaneskinner. På begge sider var der en sti.

Broen sammen med forbindelseslinjer omfattede i alt 11 kilometer fra dobbelt spor hovedlinjer. I nord, sluttet broen til to forbinder kurver til højre Rhinen Railway. På den sydlige (venstre side) af Rhinen, den linje fortsatte syd fra Büdesheim til Sarmsheim på Bingerbrück-Bad Kreuznach linje. En anden kurve er forbundet med Mainz-Bad Kreuznach linje i Ockenheim station. I 1944, under Anden Verdenskrig, blev anden forbindelse kurve bygget fra Ockenheim station til en ensporet sidebane til venstre Rhinen linje mod Bingen

Fra august 1942 Broen var målet for flere luftangreb. Den 13. januar 1945, blev spænder af broen ødelagt. Den endelige ødelæggelse af Hindenburg broen blev gennemført den 15. marts 1945 af pionererne i Wehrmacht for at hindre forud for de amerikanske styrker.

I dag var det hjemtur. Vi kørte den samme vej hjem, dog med en omvej gennem Taunus bjergene, for at undgå morgentrafikken ved Frankfurt. Syd for Salzgitter spiste vi frokost og aftensmaden blev indtaget ved Otto Duborg, hvor der også var tid til indkøb.